Du har garanteret allerede en ide om, hvad vi kan her hos Kompasso, men for lige alligevel at komme med en hurtig og kort opsummering, så kan jeg fortælle at Kompasso er et nystartet Online marketing bureau. Jeg har længe haft en kæmpe passion omkring dette emne og har allerede hjulpet andre virksomheder og deres hjemmesider med at bestige Googles “søge-rangstie”. Jeg har længe gået med drømmen om at starte eget bureau op. Dette har jeg haft af flere grunde: primært er selvfølgelig at mit hjerte i den grad brænder for dette emne og hele tiden at holde fingeren på pulsen for, hvad der rører på sig indenfor området (hint: det er en HEL del skulle jeg hilse at sige!). Der er ingen bedre fornemmelse end at se ens hårde arbejde komme til udtryk ved, at en hjemmeside man har arbejdet på i måske 1,2,6 eller 12 måneder ENDELIG begynder at komme til toppen af Google. Det er en utrolig fed følelse – og det vil gavne stort set enhver forretning, der har søgeord målrettet mod ens niche.
Dyb passion for jeres vækst og bundlinie
Der er dog også en anden vigtig grund til at jeg valgte at starte Kompasso. Mange iværksættere gennem tiden har startet en service eller skabt et produkt ud af et behov om at det eksisterende produkt/service på markedet kunne forbedres på et par nøgleområder. For mit tilfælde gælder dette selvfølgelig SEO branchen som helhed, og skønt vi i lille Danmark har et par rigtig skarpe bureauer så er branchen desværre også kendetegnet ved at der er en række bureauer som mildest talt ikke kan deres kram. Værre endnu, så oplever mange kunder at de bliver “glemt” så snart de er blevet betalende kunder. Ydermere så mangler der en overskuelighed og især gennemsigtighed i det arbejde som bureauet laver for en given kunde, og dette resulterer i at kunden ofte ikke får ydet en sønderligt god service.
Dette er et stort problem, og det er bl.a. dette jeg vil gøre klart som en af de ultimative kernekompetencer hos os: en klar gennemsigtighed i alt hvad der bliver lavet, og så et fokus på samtlige af vores kunder så alle får den bedste service. Det er nemt at smide ord som “Danmarks bedste service” omkring sig, men det er vitterligt noget som jeg bestræber mig på. Jeg sætter mig godt ind i alle aspekter af kundens forretning og danner mig et holistisk overblik hvilket vil gavne SEO arbejdet i en betragtelig grad da det derfor er lettere at putte fokus på de rette søgeord, der vil gavne kundens forretning mest muligt.
Gennemsigtighed, fleksibilitet og 100% dedikation
En ting er det indledende analyse arbejde som resulterer i SEO Target planen. Det er dog mindst ligeså vigtigt at der efterfølgende knokles igennem for at jeres forretning vil kunne se resultater på bundlinien. Det er altid vigtigt for mig at opbygge en tæt relation med jer, da et tættere samarbejde på alle måder vil støtte og gerne jeres forretning på både kort og lang sigt ude i fremtiden. Når et samarbejde indgåes så er successen for jer lig med succes for mig, og der vil derfor blive arbejdet målrettet og dedikeret så I vil kunne se flotte resultater indenfor de mål vi har sat os. Der vil desuden være regelmæssige månedlige rapporteringer – dette er ikke noget nyt, men hvis man har været hos et SEO bureau før vil man ofte føle at dette hurtigt bliver nogle meget generiske rapporter, som dybest set ikke giver et ordentligt billede af, hvad der bliver arbejdet med – eller i værste fald om der overhovedet bliver arbejdet. Dette er absolut ikke tilfældet hos Kompasso og i forlængelse af det tætte samarbejde vil I opleve en regelmæssig kontakt hvor jeg løbende holder jer fuldt opdateret med, hvilket arbejde der bliver lavet og hvornår jeres placeringer stiger i Google.